Varme

 

Din lejlighed bliver opvarmet med fjernvarme fra SK-Forsyning.
Fjernvarmen leveres af ejerforeningen fra en lokal varmecentral
i hver enkelt boligblok.

Varmeaflæsning sker elektronisk via en sender på hver enkelt
radiator i din lejlighed. Har du pc med netadgang, så kan du selv
følge dit forbrug hos Brunata.
Du skal bruge en kode for at logge ind på Brunatas onlineservice.
Koden kan du få på ejendomskontoret.

Varmeregnskabsåret følger kalenderåret.
Du vil modtage din årsopgørelse i april måned.
Tilbagebetaling eller efterbetaling kan forventes den 1. maj.
- Varmeregnskabet ligger til gennemsyn på ejendomskontoret i kontortiden.

EMO
Energi Mærke Ordning.
Udgiften til udarbejdelse af energimærke fordeles ligeligt
over det antal år, som energimærket er gyldigt.

Haneandele
Haneandele bruges til fordeling af den forbrugsuafhængige del af
varmtvandsudgifter (f.eks. rør, veksler og beholder).

Antallet af haneandele udregnes i henhold til Boligministeriets cirkulære
nr. 213 af 4. dec. 1979 pkt. 15, der angiver at:

1 køkkenhane tæller 3 andele
1 håndvask tæller 1 andel
1 bruser tæller 2 andele
1 badekar tæller 3 andele (inkl. evt. bruser).

Flytteaflæsning
Flytteaflæsning registreres elektronisk af ejerforeningen ved ejerskifte.
Sælger og køber modtager årsopgørelsen i april måned i det efterfølgende
varmeregnskabsår, når årsopgørelsen for den samlede ejendom er lavet.

Information
Få bedst mulig varmeøkonomi og undgå fugtproblemer i din lejlighed.
Gå ind herunder og få gode råd og vejledning om brug af varme.